AUKTION - Copenhagen Yearling Sale 2026 - Hvad skete der?
28-07-2026 08:21:00Onlinedelen crashede og auktionen blev gennemført for de personer, der var samlet på Restaurant Levi på Østergade i København.
Det er ikke sådan ligefrem væltet frem med informationer på hverken facebook eller på SelectedSales.com, men man har sikkert lige brug for at slikke sårene og få et overblik. Helt forståeligt.
En kedelig afslutning på et ellers flot arrangement, hvor der ifølge Trav24.dk's kilder var cirka 200 personer fremmødt til besigtigelse af åringerne på Lunden fra 09-15 mandag.
Et auktionsresultat samt en udmelding fra arrangørerne forventes senere tirsdag.
Denne nyhed er udelukkende skrevet, fordi mange travfolk af en eller anden grund ringer og skriver til MIG for en status på Selected Sales-auktionen. Men jeg har præcis ingenting med den at gøre, bortset fra at jeg naturligvis har omtalt den og lavet reklame for den her på Trav24.dk.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
