DERBYAUKTION - de 67 auktionsheste er nu offentliggjort
20-07-2026 12:15:00Det har næsten været sværere at få listen med de 67 auktionsheste til Derbyauktionen udleveret end at få den amerikanske præsident til at offentliggøre Epstein-filerne.
Men NU har Dansk Hestevæddeløb udsendt listen i en nyhed på Danskhv.dk, og samtidig har DH's auktions-general Peter Stenå prikket både Travet.dk, Travservice.dk og Trav24.dk på skulderen og sagt, at "nu er listen klar".
Som tidligere skrevet her på Trav24.dk, så starter man med de 14 heste, som oprindeligt var tilmeldt fredagsauktionen, dernæst kommer tre wildcards (som der endnu ikke er sat navne på) og herefter 53 heste, som oprindeligt var tilmeldt lørdagsauktionen.
Der er rigtig spændende heste med på Derbyauktionen, som afholdes på Lunden lørdag 29. august i Derbyweekenden. Tjek udbuddet HER.
Vi håber, at hele auktionskataloget også kan præsenteres i dag. Trav24.dk erfarer i hvert fald, at det skal sendes til tryk i dag. Og når man har trykfilerne, så har man også webfiler.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
