Skive Trav lancerer nye Selected Quick Auktioner
04-03-2026 18:20:09Skive Trav introducerer et nyt og spændende auktionskoncept: Selected Quick Auctions – auktionerne er målrettet især lokale opdrættere og hesteejere.
Den første auktion afholdes lørdag d. 26. april i forbindelse med Musketerdagen – og deadline for tilmelding af heste er d. 27. marts.
Konceptet vil være:
- Fremvisning af hestene inden løbene
- Præsentation af 1-2 heste mellem løbene
- Selve auktionen afholdes efter sidste løb
- Maks. 8-10 heste pr. auktion
- Varighed ca. 1 time
Auktionen afholdes i vindercirklen, hvor der vil være adgang til bistro/foodtruck og forfriskninger – og hvor stemningen fra løbsdagen kan føres direkte videre ind i auktionen.
Cirka fem pladser vil være reserveret til lokale heste, men ambitionen er samtidig at tiltrække enkelte topklasseheste, så auktionen spænder bredt i både kvalitet og prisklasser.
Der kan tilmeldes:
- Åringer
- 2-åringer
- Startheste
Tilmeldingsgebyret er 500 kr. + 5 % af opnået hammerslag indtil 25.000 kr.
Der planlægges i alt tre Quick Auktioner i forår/sommer:
- 26. april (Musketerdag)
- 10. juli (Grand Circle-dagen)
- 4. september (DM for travtrænere)
Alle dage er løbsdag med mange aktive trænere, hesteejere og amatører til stede i forvejen.
Tilmelding
Ønsker man at få en hest med på auktionen d. 26. april, skal tilmelding ske senest 27. marts.
For yderligere information og tilmelding kontaktes Frank Kjelde tlf. 24441100 – mail: kjelde.790@edc.dk
------------------------------------------------------------------------------------------
Ovenstående pressemeddelelse modtaget fra Skive Trav d.d.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
