Den mangeårige opdrætter Bo Jondahl købte på lørdagens Travera-auktion.
Den mangeårige opdrætter Bo Jondahl købte på lørdagens Travera-auktion.
Fotograf: Lånt fra Bo Jondahls facebookprofil

Travera-auktion lørdag - et enkelt dansk køb

Det var igen købers marked på den svenske Travera-auktion, hvor man kunne lave nogle røverkøb med priser på 12-14-16.000 SEK for ifolede hopper med følpengene betalt.

Den følhoppe som den sjællandske opdrætter Bo Jondahl købte, var dog ikke i fol. Det drejer sig om den 14-årige Ready Cash-hoppe Well Done La Marc, der som navnet antyder, er opdrættet af danske Lars Marcussen.

Well Done La Marc havde selv en flot karriere med 1,3 mio. SEK indtjent og rekord 1.10,5a/1640m. I slutningen af hendes karriere havde hun en række starter i Frankrig, og vandt løb på både Saint-Malo og Chateaubriant.

Well Done La Marc har indtil videre fået tre føl (2021-2023-2024), men er pt. ikke i fol. Spændende hvad Bosse Jondahl finder på at ifole Ready Cash-hoppen med i 2026.

Bo Jondahl fik hammerslag på Well Done La Marc for 12.000 SEK.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring