Bet25: "Uspecificeret" med Carsten Rabjerg - uge 19

Hver onsdag kommer Carsten Rabjerg med sin ugentlige klumme Uspecificeret, hvor der bliver kigget frem og tilbage på væddeløbene med betragtninger, kommentarer og tips!

Herunder bringer Trav24.dk en lille appetizer på ugens "Uspecificeret", hvor Rabjerg kommer omkring mangt og meget. Rigtig meget. Men også rigtig meget godt og relevant, så jeg er allerede fan af Bet25's nye feature "Uspecificeret".

Jeg var nu faktisk fan af "Uspecificeret" i forvejen - hvis der stod "smørrebrød" lige bagefter! ;-) Nå, anyway - her kommer indledningen af ugens klumme, og så skal du klikke ind HER for at læse det hele. Rigtig god fornøjelse!

---------------------------------

Hvilken fantastisk uge, som der bydes på lige netop nu! V65-sæsonåbning sidst på eftermiddagen i dag, onsdag, som afvikles i Aalborg med start på Bet25 Live kl. 16.30 med masser af optakt, og på søndag i Charlottenlund er det igen tid til Menhammar Copenhagen Cup med V75, så det er svært ikke at glæde sig enormt til en væddeløbsuge som den, der venter os alle, hvor der selvfølgelig, udover de to nævnte baner, er mange andre danske og udenlandske baner med væddeløb.

V65-info, Spar Nord Arena Aalborg:
Justgivemeareason (3. løb, nummer 3) er med i Aalborg onsdag. Det var en enestående opvisning, hesten leverede sidst, og gik helt aldeles fremragende trods et endda rigtig hårdt løb. Venner af stalden drillede efterfølgende vinderkusken Peter Ømark Andersen med, at det var en rigtig ”Gocciadoro-præstation” med en hest, der bare var meget bedre end konkurrenterne, og som trods hårdt oplæg bare vandt på imponerende vis. Nu meldes der om amerikansk sulky på for første gang, og det er også første gang, at Kasper Foget skal køre Justgivemeareason. Efter sidste opvisning og fra et godt spor samt første gang med bike må det være en oplagt vinder i V65-spillet.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring