Dødsfald: Carsten S. Nielsen
10-06-2025 09:11:27Den mangeårige og meget succesfulde opdrætter Carsten S. Nielsen døde natten til tirsdag efter flere måneders sygdom.
Carsten S. Nielsen er som de fleste ved manden bag de mange dygtige "C N-heste". Den allerstørste sejr kom i Dansk Trav Derby i 2019, hvor Dumbo vandt med Gordon Dahl i sulkyen. Dumbo hed oprindeligt Dollar C N, da den blev solgt på Derbyauktionen i 2016.
Af øvrige storløbsvindere fra Carsten S. Nielsens talentfabrik på gården ved Aalestrup mellem Viborg og Aalborg kan nævnes:
* Karat C N - vinder af Dansk Trav Kriterium 2024
* Golden C N - vinder af Dansk Hoppe Derby 2022 og Dansk Opdrætningsløb 2020
* Gaby C N - vinder af Dansk Hoppe Kriterium 2021
* Isabella C N - vinder af Dansk Opdrætningsløb 2022
* Joker C N - vinder af Dansk Opdrætningsløb 2003
Herudover fejrede Carsten S. Nielsen store triumfer som træner og ejer af Axwill, som tjente 2,5 mio. kr., og leverede virkelig flotte resultater i årene på hver side af årtusindeskiftet.
Ved Hestesportens Galla 2024 afholdt i februar 2025 blev Carsten S. Nielsen kåret som "Årets Opdrætter".
Carsten S. Nielsen blev 77 år. Æret være hans minde.
Familien oplyser, at begravelsen finder sted på fredag 13. juni kl. 13.00 i Aalestrup Kirke.
Carsten S. Nielsen ses her skråt bagved kusken Gordon Dahl efter Derbysejren til Dumbo i 2019. Foto: Burt Seeger
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk