TRÆNERLIGAEN - Michael Lønborg første træner over 2 mio. kr.
03-08-2025 19:15:01Ved løbene på Lunden denne søndag, så passerede Aarhus-træner Michael Lønborg grænsen på 2 mio. kr. indkørt til hesteejerne i denne sæson - som den første træner.
Grænsen blev faktisk ikke passeret med hesten på billedet herover - Karat C N - men derimod med montéhesten Black Mountain, som i dag havde Iina Aho i sadlen. Det blev til en andenplads til 10.000 kr., og det var nok til at passere de 2 mio. kr.
Senere på løbsdagen vandt Michael Lønborg så selv med førnævnte Karat C N, så nu jagter Lønborg den næste milliongrænse. Sidste år kørte han 3.756.458 kr. ind, og i 2023 var tallet 2.521.648 kr.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk