V85 JÄGERSRO - Svensk Trav Derby søndag 6. september

For anden dag i træk er der V85-spil på menuen i Sverige, og denne dag gælder det den store svenske Derbydag på Jägersro. HUSK det nye starttidspunkt kl. 15.00 for V85.

Der var mange spillere, som havde misset det nye starttidspunkt i går, og omsætningen dykkede markant. Så husk at få spillet med inden kl. 15.00 i dag. Du spiller V85 hos Bet25.dk lige HER.

Den svenske ekspert Anders Nilsson har igen kigget V85-spillet igennem, både på skrift og video. Videoen finder du nederst i denne nyhed, men først bringer vi lige Nilssons analyser af de tre første V85-afdelinger. Resten finder du HER.


V85-1: Kvintetten suppleres med en skarp afslutter!

Derbydagen på Jägersro indledes med Good As Golds Derbyminne, opkaldt efter Mats Rånlunds hest, som vandt netop Svenskt Travderby i 1995 – dengang på en mildest talt regnvåd travbane.

Spidskampen kan blive helt afgørende... 1 Ready Star (ni af 16 i spids), 2 Loxahatchee (fem af seks) og 3 Kaxig In (seks af ni).

Ud fra startsporene siger jeg fordel til førstnævnte, som senest holdt stærkt ved i en finale i sølvdivisionen efter at have måttet arbejde de sidste 850 meter i tredje spor (Poleposition vandt). Jeg ville dog aldrig spille uden 2 Loxahatchee, som fra sit spor to bør få en god position. Stærk er også 3 Kaxig In, som senest var med i førnævnte finale, hvor han var omtrent lige spillet med Ready Star og for sin del sluttede tredje fra spids.

4 Call Me Gleipner og 5 Mateo Di Quattro er begge aktuelle, og bliver der tempo på løbet – hvilket der bestemt er mulighed for – er 9 Kiny Boots også sejrsaktuel.


V85-2: Åbent Amerikanerløb!

Et amerikanerløb, hvor 6 Datos Rainbow formentlig bliver hårdt betroet. Han blev matchet mod Derbyet, men kom ikke med i kvalifikationsløbene. Det betyder samtidig, at han er toptrimmet til netop denne weekend, og jeg bliver ikke overrasket, hvis han løser opgaven.

Fra stalden, i dette tilfælde Per Linderoth, lyder det meget positivt omkring 5 Secret Brigadoon, som har løftet sig markant på det seneste.

2 Nicolai Hanover gik til finalen i Sprintermesteren, hvilket siger en del om hans kapacitet. Siden har han ikke fungeret optimalt, men passer han sine ben og præsterer på sit bedste niveau, har han chancen.

12 The Little Plug gik frem udvendigt på den førende senest og afgjorde derfra på overbevisende vis. Svedbergs heste går godt, og trods startsporet er der igen vinderchance.

3 Matti Ruisma, 4 Oregon Boko og 9 Mister Garrincha er alle aktuelle bag de nævnte.


V85-3: En trio gør op!

Endnu et amerikanerløb, men her er der betydeligt større forskel på hestenes indtjening. 1 Pioda Boko har 116.400 på kontoen, mens 12 Gourmet D'arc har næsten 3,3 millioner...

Vi kan begynde med sidstnævnte, som skuffede som hårdt betroet i Drottningens Pokal i foråret, men siden vandt Stosprintern i sommer. Hun matches nærmest mod kvalifikationen til Europaderbyet, men regn alligevel med en rigtig stærk præstation.

8 Mimosa To Martini (godt 2,2 millioner på kontoen) blev for hidsig i spids senest, hvilket satte sig i benene til slut. Hun blev testet uden sko i Oaks sidste år, men var dengang ikke klar til det. Nu mener man, at hun er det, og derfor prøver man igen.

11 Milady Josselyn galopperede inden start i Stosprintern og sluttede derefter fjerde i det næste store løb for fireårige hopper, Stochampionatet. Her har man skærpet hende ekstra i ugens løb, og regn med, at Team Kolgjini er opsatte på at vinde dette løb – min vinder!
 

 

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring