Dagens bedste spil - AALBORG fredag 18. september

Spar Nord Arena Aalborg er klar til førstedagen af Aalborg Store Pris-weekenden, når der fredag køres både Aalborg Hoppechampionat samt de to Auktionsløb.

Trav24.dk har fundet et par gode spil frem til fredagens løb.

6. løb - V5-5 - V4-3 - 5 Lady Zola
Aalborg Hoppechampionat bliver ikke en Hoppe Derby-revanche, idet vinderen Leonora ikke er meldt til start. Normalt skulle man tippe Lipa Wee som vinder, men Nicklas Korfitsen-trænede 5 Lady Zola fortjener faktisk snart en storløbssejr. Løb dødt løb med netop Lipa Wee i en Hoppe Derby-prøve 12. august, og i selve Derbyet var Lady Zola meget stor i nederlaget fra spids, hvor den blev hakket på selve målstregen af førnævnte Leonora. Fra et godt startspor, så fyrer den norske kusk Johan Kringeland Eriksen til spids, og vær helt sikker på, at han har fået køreordre om at køre spids så længe der er benzin på tanken. SPIL HER.

8. løb - 3 Fortheloveofmoney
Begynderløb over to volter, og igen er der mange heste til start. Marc Bæk Nielsen-trænede 3 Fortheloveofmoney blev godkendt her i Aalborg i sidste uge, og Hayden Hanover-sønnen så virkelig godt ud, og det lignede, at der var masser af kræfter sparet over mål. Kommer Fortheloveofmoney godt i vej, så har den stor vinderchance. SPIL HER.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring