V86 onsdag aften på Åby og Solvalla - Anders Nilsson tipper alle løbene

Der er mange millioner på højkant i V86-spillet i aften, hvor der køres på banerne Solvalla og Åby, som de danske spillere normalt er ret meget på hjemmebane på. Men der er også hjælp at hente fra en vaskeægte skåning, nemlig Anders Nilsson.

Denne gang ikke i videoformat, men derimod på skrift, og herunder får du de første to afdelinger serveret, mens du skal klikke HER for at se Nilssons vurderinger af de sidste seks afdelinger.
 

V86-1: Fordel heste fra gode startspor

Jonathan Bardun har taget fire sejre i sine fem seneste starter, og når far Claes Svensson meddeler, at han har gjort 2 Good As Caviar klar, kan det blive endnu en fuldtræffer! 1 Gold Man Fi besidder fin fart og har et topstartspor med dobbelt open stretch på Åby. 4 Global Formidable har tændt til, når den går uden sko og jagter tredje sejr i træk. 3 Valnes Penny gør sin tredje start hos Christoffer Eriksson og er værd at holde øje med.

 

V86-2: Runder Tangelo alle?

10 Tangelo har gjort to starter efter sygdom, og præstationen senest bag Ultimus var klart positiv. Det er nemmere modstand nu og god chance for at runde alle. 6 I.D.Hawksspeed vil blive sendt mod spidsen, hvor han imponerede næstsidst – også i debuten for Jasmine Ising. 2 Born In Sweden har arbejdet sig frem til en sejr, som kan komme fra et perfekt startspor.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring