GRAND PRIX - 13 blev ikke ulykkestal for Menza
16-08-2026 08:15:00Gordon Dahl-trænede Menza var sikkerheden selv i Jydsk 3-årings Grand Prix. Start på safety, frem til spids på første langside, lugna gatan resten af løbet.
Det var stort set fortællingen om Jydsk 3-årings Grand Prix, hvor Menza tjente 393.000 kr. særdeles let på tiden 1.15,5a/2360m med landschampion Birger Jørgensen i sulkyen.
På andenpladsen fulgte Malthe S H godt med hele løbet, men da kampen om sejren skulle stå, måtte den Henrik Lønborg-trænede hest med Casper M. Nielsen i sulkyen, alligevel strække gevær.
Et stykke efter kom fire Skive-heste Magic Speed, Muscle Laser, Mester C N og Mafioso.
Hoppe Grand Prixet til Holland
I Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix holdt Steen Juul-trænede Monterey Market spids, og fik Makememoni M S frem udvendigt. Denne galopperede på sidste langside, og så stak Patrick Larsen nede på sidste hjørne.
Dermed kom Flemming Jensen-trænede Mariel ud til angreb med Birger Jørgensen, og længere ude kom den unge hollænder Jim G. Veldman flyvende med Magda, som undervejs havde fået et perfekt rygløb.
Magda vandt kort foran Mariel, mens Monterey Market blev tredje. Inde bagved sad Kasper Foget fast med alle kræfter med Henrik Lønborg-trænede Merle.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
