Indvendigt vinder Nezuko Kamado S kort foran Carve.
Indvendigt vinder Nezuko Kamado S kort foran Carve.

HAMBLETONIAN - Marcus Melander-trænede Nezuko Kamado S vandt Oaks

Med danske øjne var det Hambletonian Oaks, der var mest fokus på. Både Panamera Racings Busy Miss Lissy og Thomas Lind-Holms Custom var med, og var spået pæne chancer.

De to "danskere" fik dog ikke med udfaldet at gøre.

Fra start var det Carve med Andrew McCarthy, der tog spids - men han slap beredvilligt, da Yannick Gingras kom fremad med løbets favorit Nezuko Kamado S.

Rundt sidste sving lignede den Marcus Melander-trænede hest en sikker vinder, men Carve fandt angrebsplads med 100m til mål, og kom tæt på.

Men aldrig forbi, og Nezuko Kamado S vandt i tiden 1.09,5a/1609m. Der var 250.000 dollars i førstepræmie.

Busy Miss Lissy sad i tredje par indvendigt undervejs, og fandt aldrig rigtig angrebsplads for Åke Svanstedt. Sluttede som nummer otte.

Custom blev nummer syv. Sad langt nede undervejs, og afsluttede godt mellem heste.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring