AUKTION - DTC-formand Egon Jensen købte Bold Eagle-søn på Travera
03-05-2026 08:35:22Der var kun et enkelt dansk køb ved lørdag aftens internetauktion på Travera.nu. Det stod DTC-formand Egon Jensen for, da han erhvervede sig Bold Eagle-sønnen Bold Request for 140.000 SEK.
Egon Jensen bød til slut 120.000 SEK og 140.000 SEK, og det sidste bud var altså nok til at vinde.
Bold Request er en 8-årig Bold Eagle-søn, som har tjent 1,1 mio. SEK med statistikken 46 starter: 9-7-8 og rekord 1.10,9a/2140m. Det var i øvrigt i finalen i Bronzedivisionen i Elitloppsweekenden 2024, hvor kun de to Alessandro Gocciadoto-heste Celiaz og Dany Capar var foran i mål.
Dermed går Bold Request direkte ind i den bornholmske hurtigklasse.
De bedste resultater for Bold Request er taget i Maria Törnqvists træning. Det seneste års tid har hesten efterfølgende været i træning hos Joni-Petteri Irri og Hanna Lähdekorpi, hvor resultaterne har været ok uden at imponere.
Tillykke med købet. Bold Request bliver spændende at følge på solskinsøen!
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
