AUKTION: Spændende danske følhopper på Travera i denne uge
09-07-2025 22:02:18Igen i denne uge kører den svenske auktionsside Travera.nu en internetauktion, og særligt tre heste bør være særdeles interessante for danske opdrættere.
Som alle ved, så ejer undertegnede auktionssiden Travauktioner.dk, men derfor går der jo ikke noget af mig ved at omtale en spændende auktion på en konkurrerende platform. Man får som regel ondt i tæerne af at gå i for små sko....
Keld Gregersen/Stutteri Disney har to følhopper med på auktionen. Det drejer sig om Father Patrick-hoppen Noelle Boko, som selv har Muscle Hill som morfar samt Maharajah-hoppen Helga Sinclair, som pudsigt nok også har Muscle Hill som morfar.
Begge hopper er i føl med Dumbo med følpenge betalt, og Noelle Boko har endda et Dumbo-føl ved siden, som også indgår i købet.
Og husk i øvrigt, at både Noelle Bokos føl samt de to føl i maven er med i den bonusordning, som Stutteri Disney har udlovet, og som du kan læse mere om HER.
Ud over de to Disney-heste, så er vinderen af Dansk Opdrætningsløb 2022, Isabella C N, også til salg som følhoppe og/eller løbshest.
Der er som altid også en række løbsheste på auktion på Travera. Du finder auktionen HER.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk