Auktionarius Morten Hald i aktion ved Copenhagen Sale 2024.
Auktionarius Morten Hald i aktion ved Copenhagen Sale 2024.
Fotograf: Dansk Hestevæddeløb

DERBYAUKTION - 70 heste i alt

Dansk Hestevæddeløb løfter nu lidt mere af sløret for den kommende Derbyauktion - også selvom man ikke er klar til at afsløre navnene på hestene endnu.

Der bliver jo som alle ved kun auktion lørdag, hvor den første plan hed fredag + lørdag.

Fredag fra kl. 15-18 bliver der i stedet Derby-mingle, Auktions-preview eller Auktionshygge - kært barn har mange navne - hvor der serveres grillpølser til de fremmødte (betalt af DH) og der kan købes øl, vand, vin m.m.

Lørdag efter løbene på Lunden er alle 70 heste så på auktion. Man starter med de 17 heste, som oprindeligt var tilmeldt fredagsauktionen, fortsætter med tre wildcards og slutter med de 50 heste, som var tilmeldt lørdagsauktionen.

Auktionen bliver igen en hybridauktion, som i år laves i samarbejde med TR Media/Travera.

Selve auktionen afholdes på Charlottenlund Travbane, hvis nogen skulle have misset dén information. Næppe, men nu er det gentaget i hvert fald.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring