Bestyrelsesmøde Dansk Travsports Centralforbund lørdag 15. november
15-11-2025 16:20:09Via Dansk Hestevæddeløbs kommunikationsafdeling har Trav24.dk fået oplyst, at Dansk Travsports Centralforbund (DTC) har afholdt bestyrelsesmøde i dag lørdag 15. november.
Her havde man - minimum - to sager på dagsordenen, nemlig den meget debatterede "Vision Øresund" og så tog man beslutning vedr. "danskheden" af et føl.
På Danskhv.dk går det således at læse:
I den igangværende proces om 'Vision Øresund' har alle repræsenter i DTC's bestyrelse, med undtagelse af DTS, fortsat fuld opbakning og tillid til Dansk Hestevæddeløb og dets udpegede forhandlere.
Visionen skal understøtte en stærk, moderne og holdbar travsport på begge sider af Øresund, på Sjælland og i resten af Danmark.
Visionen skal ses i sammenhæng med de igangværende forhandlinger mellem Svensk Travsport og DH, men helt naturligt indgår flere interessenter i både Sverige og Danmark i de fremtidige forhandlinger.
DTC opfordrer DTS og DH til en dialog om en endelig løsning indenfor rammerne af den aftalte hensigtserklæring.
Der bør ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved om en dansk travhest reelt kan betegnes som "dansk". Derfor vedtog bestyrelsen en ændring i Stambogsbestemmelserne. Fra fødselsåret 2026 skal et føls moder være optaget i dansk fødsels- eller importregister inden føllets fødsel.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
