Bet25: Ny omgang "Uspecificeret" med Carsten Rabjerg

Hver onsdag kommer Carsten Rabjerg med sin ugentlige klumme Uspecificeret, hvor der bliver kigget frem og tilbage på væddeløbene med betragtninger, kommentarer og tips!

Carsten Rabjerg kommer rundt om mange og meget i den seneste udgave af "Uspecificeret", som allerede er en af undertegnedes livretter. Og det eneste, der er bedre end uspecificeret smørrebrød, det er...."specificeret smørrebrød" :-)

Rabjerg indleder sin ugentlige klumme med en snak med Skive-træner Bent Svendsen om starten i Copenhagen Cup med Just Hans, og derudover kan du læse om Niclas Steinlein, "Forklaring godtaget" fra dommerne, omsætningstal på Copenhagen Cup-dagen, spilforslag et Derbybarometer - og mange flere ting.

Du får lige en appetizer herunder, og vil du læse hele Carsten Rabjergs klumme "Uspecificeret", så klikker du bare ind HER.

------------------------------------------------------------

Just Hans leverede i Cph. Cup og viste absolut sin berettigelse, da den endte på en flot sjetteplads i tiden 1.11,0 for Bent Svendsen og viste, den sagtens kunne være med den bedste modstand, den til dato har været stillet overfor, hvilket træner og kusk selvfølgelig var tilpas med.

Jeg var selvfølgelig spændt på, om han kunne være med dem her, så det var dejligt at se, han kunne det og gik med fuld fart over mål. Vi vidste, vi kunne være med, og det er rart, for jeg har da også spekuleret lidt på, om det var forkert at starte ham i Copenhagen Cup, hvis ikke han kunne være med. Jeg har ikke nogensinde før følt Just Hans så cool og afslappet på en løbsdag som i søndags på Lunden, og han er kommet godt over Cph. Cup, så de næste planer er lagt fast. Han går ud i et Made in Denmark-løb for 5-åringer i Odense fredag d. 23. maj, og siden venter der en start i Grand Circle for 5-åringer,” fortæller Bent Svendsen, der selvfølgelig også lige skal have lov at sætte ord på den bøde, han fik i Menhammar Copenhagen Cup på 4.000 kroner for ikke at være på plads i starten.

Jeg accepterer 100 % bøden, som var helt i orden, så der var ikke noget at komme efter, for jeg fik desværre ikke der i forbindelse med starten af løbet overholdt reglerne, som de er,” slutter Bent Svendsen.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring