Ekstraordinær generalforsamling på Lunden i Det Danske Travselskab
16-10-2025 22:01:18Der er torsdag aften indkaldt til - endnu en - ekstraordinær generalforsamling på Lunden i Det Danske Travselskab. På denne ekstraordinære generalforsamling søger man opbakning til at sælge jord fra.
Nærmere betegnet søger man om bemyndigelse til - gennem en ny lokalplan - at frasælge et bestemt jordstykke. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes onsdag 12. november i forbindelse med et medlemsmøde.
I indkaldelsen lyder indstillingen således:
”Bestyrelsen bemyndiges til at fortsætte dialogen med Gentofte Kommune med henblik på tilvejebringelse af ny lokalplan med relevant byggeret og efterfølgende gennemføre et salg af grundstykket beliggende op mod staldterrænet. Området bruges i dag til enkelte folde, parkering, udlejede p-pladser til eksterne hestetrailere (ikke vedkommende for Det Danske Travselskab eller dets medlemmer) og Restaurant Skjoldgården."
Det omtalte område er markeret med lyseblå på billedet herunder.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk