AALBORG FREDAG - Fem Fiduser fra Carsten Rabjerg
18-09-2026 09:00:00Bet25-medarbejder Carsten Rabjerg skifter snart til Dansk Hestevæddeløb, hvor han skal være operationel Sportschef. På vej ud af døren når Rabjerg lige at komme med nogle gode spiltips til Aalborg Store Pris-weekenden.
Rabjerg kommer med fem spiltips til løbene i dag fredag og ditto til lørdag. Du finder spiltipsene HER - og herunder kommer der en lille forsmag.
FEM SPILTIPS TIL FREDAG
2. løb: 10 Naomi Wynn
Naomi Wynn har jeg haft et godt øje til i forbindelse med først et Prøveløb og siden et Rutineløb på Lunden, hvor denne spændende hest har taget sig godt ud både før og i selve de to løb. Det virker til en hest, som Henrik Thomsen på vanlig vis har klar til at skulle i gang, og sidste år vandt Thomsen netop dette løb med Margrethe, så han har dem klar til disse opgaver. Der er et rapt fodskifte på denne Readly Express-hoppe, som jeg forventer præsterer godt allerede i hendes debut og for mig er Naomi Wynn absolut en vinderchance.
3. løb: 1 Marc Chagall
Kan jo nærmest ikke stå bedre til i dette løb end den gør, og da Marc Chagall samtidigt kommer med en rigtig positiv præstation fra Hamburg i seneste start, bør man bare se op for at hesten måske i dette løb, er klar til for første gang at vinde et væddeløb. Senest var Marc Chagall med i en rigtig hurtig åbning og endte perfekt indvendigt i andet og tredje par, inden den i opløbet søgte på open stretch og akkurat nåede andenpladsen på afstand af den sikre vinder Paolo Di Quattro med Michael Nimczyk. Man skal huske på at med under 20.000 kr. på præmiekontoen har Marc Chagall altså allerede været sjette i Auktionsløb bag Menza, og tredje i et kvalifikationsløb til Grand Circle, hvor den i finalen galopperede, så fra et perfekt spor for en starthurtig hest og godt inde i løbet, skal Marc Chagall have vinderchance her!
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
