Bet25 bliver eneste udbyder af puljespil på hestevæddeløb i Danmark
19-09-2025 13:30:03Med Dantotos lukning står Bet25 alene som udbyder af puljespil på hestevæddeløb i Danmark – og lover øgede investeringer i sporten samt lanceringen af det nye spil V85.
Den 17. december lukker Dantoto hos Danske Spil. Det betyder, at Bet25 fremover står som den eneste udbyder af puljespil på hestevæddeløb i Danmark.
Hos væddeløbssportens spilleselskab, Bet25, mødes nyheden med blandede følelser. En konkurrent forsvinder, og det skaber mindre konkurrence om spillerne, men samtidig stiller situationen endnu større krav til Bet25 som spilleselskab – et ansvar, der tages alvorligt.
Bet25 har allerede haft succes med at få flere danskere ud på væddeløbsbanerne og planlægger at investere yderligere i sporten for at øge kendskabet til både hestevæddeløb og puljespillet. Potentialet vurderes at være endnu større.
Som en del af satsningen lanceres den 25. oktober V85 – et nyt puljespil, der giver mulighed for både større gevinster og flere vindere.
Bet25’s administrerende direktør, Henrik Friis, fortæller mere om situationen og hvilken betydning, det har for selskabet fremover i et interview på Bet25 Live.
Han deltager desuden direkte i V75-studiet lørdag kl. 15.20, hvor seerne kan stille spørgsmål via Bet25 Heste på Facebook.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk