Bet25 Live - V86-jackpot på 11 millioner

Ved onsdagens V86 Xpress fra Jägersro og Solvalla er der både dansk interesse i løbene, input fra Bet25's svenske ekspert Anders Nilsson og en nem vej ind i spillet med lynkupon fra 50 kroner.

Når V86 Xpress ruller onsdag aften, er det med 11 millioner kroner i jackpot og udsigt til en omgang, der kan sende mange spillere på jagt efter de otte rigtige.

Spilstop er kl. 20.30 på Jägersro og der er god tid til både at dykke ned i løbene og vælge, om man vil bygge sin egen kupon eller gå den hurtige vej ind i jackpotjagten.

For den spiller, der gerne vil være med uden at nørde alle otte afdelinger i bund, er en lynkupon den nemmeste løsning. Her bliver hestene valgt automatisk, og man kan spille med fra 50 kroner.

Vil man selv arbejde mere med kuponen, har Bet25's svenske ekspert Anders Nilsson sin sædvanlige onsdagsoptakt klar.

Dansk kusk i to afdelinger

Der er også dansk interesse at holde øje med undervejs. René Kjær tager turen til Jägersro, hvor han kører Alvin C.G. i V86-3 og New York Lobell i V86-7. Begge heste har spor 1. Se kuskens vurderinger.

Det giver et ekstra holdepunkt for danske spillere i en omgang, som på forhånd ser både åben og vanskelig ud.

Nilsson ser en omgang med faldgruber

Anders Nilsson peger i sin gennemgang på, at onsdagens V86 langt fra ser ligetil ud. Der er en blank i V86-2, flere løb med gardering påkrævet og et par spændende bud, hvis man vil lede efter værdi i kuponen.

Vil man se, hvor Bet25's svenske ekspert Anders Nilsson går skævt af favoritterne, og hvilke heste han fremhæver i jackpotjagten, kan man læse hele optakten i Nilsson tipper V86.

Flere veje ind i onsdagens jackpot

Hos væddeløbssportens spilleselskab er der dermed flere måder at angribe onsdagens jackpot på. Nogle spillere vil helst selv sætte kuponen efter at have læst optakter og vurderet løbene, mens andre vil hurtigt med og overlade sammensætningen til en lynkupon. En tredje mulighed er SpilKlub25, hvor man kan gå med i fællesspil om onsdagens V86, men her ligger spilstop ofte tidligere end det officielle, typisk omkring en halv time før, så spilkaptajnen kan nå at sætte kuponen.

Uanset tilgang ligner det en V86-aften, hvor der skal træffes nogle valg, og hvor det ikke bliver nogen overraskelse, hvis favoritter falder undervejs.

Det er samtidig netop den type omgang, der kan gøre onsdag aften 25 gange sjovere, hvis kuponen sidder der.

Læs mere om V86-jackpotten hos Bet25 her.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring