BORNHOLM - Kjær siger Dontgetinmyway - Elbæk siger Kenzo River
04-04-2026 08:00:00Der er sæsonpremiere på Bornholm denne lørdag formiddag, og allerede i 1. løb er der en halv liter cola på spil mellem René Kjær og Jesper Elbæk.
Kjær byder ind med 1 Dontgetinmyway. Elbæk går med 5 Kenzo River.
Men faktisk er Kjærs bud også nævnt i tipsrammen, nemlig som outsider. Du kan spille på løbet HER.
VINDEREN: Sæsonpremiere på ”verdens mindste travbane”, og spillerne skal bemærke, at V4 starter allerede her i 1. løb. Stefan Lind-Holm-trænede 5 Kenzo River havde en fin sæson sidste år, og får landschampion og danmarksmester Mads Petersen i sulkyen. Fin vinderchance.
MODBUDDET: 7 Jujutsu Sisu har gjort det godt på Bornholm efter den kom til solskinsøen midt på sæsonen. Skulle lige bruge et par starter til at finde banen, men Django Riff-hoppen har god kapacitet for denne klasse, og skal krydses tidligt på V4-kuponen med træner Frank Mikkelsen i sulkyen.
OUTSIDEREN: 1 Dontgetinmyway gjorde ikke det helt store væsen af sig i de to starter, Donato Hanover-sønnen nåede at gøre på Bornholm i 2025. Har i provinsen vist sig meget starthurtig ved flere lejligheder, og startspor et på Bornholm kan i hvert fald ikke blive bedre. Outsider.
CHANCE: A: 5-7 B: 1-6-2-4-8-3 C: -
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
