COPENHAGEN CUP - Anders Nilsson tipper V85

I Danmark har vi ikke mange V85-dage i løbet af året, men én af dem kommer altid på Copenhagen Cup-dagen, og her vil den svenske tipsekspert Anders Nilsson hjælpe de danske spillere til succes.

Eller i hvert fald forsøge på det.

Denne løbsdag lægger vi ALLE Nilssons tips ind her på siden - men du skal naturligvis ind på Bet25.dk/heste for at spille din V85-kupon.


V85-1: Kan Håkan B snyde alle fra spids?

Finale i Summer Meeting Spring, hvor 10 Victor Flax formentlig kommer til at tiltrække meget spil. Den overbeviste i debuten for Linda Tovek, og vi ved jo også fra tidligere, at der er masser af fart i hesten.
13 Kong Venience kom gratis til spids trods tillæg senest (alle tre på start galopperede) og vandt siden sikkert. Både 8 Jist On Light Boy og 9 Power Of Sand skal regnes med, men jeg vil også advare for 2 Rauie, som står til tidligt at kunne sidde i føringen. Måske bliver det uden sko i denne start, og Håkan B Johansson tror, han kan køre 14,5 i spids – og så får de øvrige noget at arbejde med.


V85-2: Hvem tager pladsen i Sweden Cup?

6 Crown, som vandt Sprintermästaren i Halmstad som fireåring, gør nu sin tredje start hos Frode Hamre. Han spidsvandt på let vis senest, og måske er det ham, der får en direkte invitation til Sweden Cup, hvilket ligger i potten til vinderen.
3 Isla overbeviste ikke ved sejren for tre starter siden, og samlet set er hun lidt svær at placere i løbet. 10 B A Superhero har et løb i kroppen efter en besværlig vinter, men bagspor over kort distance i Charlottenlund er svært.
Håkan K Persson plejer at starte 2 Four Guys Dream på disse store dage i Charlottenlund, og årets store dag er ingen undtagelse. Hesten er behandlet efter seneste start og er ligesom Isla lidt svær at vurdere, men vi ved jo, at grundkapaciteten findes.
8 Dancer Brodde var svag senest (rejsen?), men virker normal i træning og har vist, at han også går godt bagfra. Med bare lidt held undervejs spurter han mange ned til slut.


V85-3: Glem ikke den oversete!

En duo fra svensk side har hovedrollerne her i form af 2 Jay Jay Zet og 6 Flight Sequence, hvor førstnævnte har taget alle sine sejre fra spids, mens sidstnævnte har taget fire af sine fem sejre i frontposition.
Skulle der blive tempo på løbet, kommer 10 Villeneuf ind i billedet. Han har en stærk afslutning at skyde med, men er afhængig af hjælp i form af højt tempo for at komme til sin ret.
Løbets sjove bud er 5 Too Cool Toulouse, som ganske vist står lidt hårdt inde i løbet, men indsatsen ved sejren næstsenest var stærk, og senest gik den i mål med kræfter sparet.


V85-4: Kolgjini fra start til mål?

3 Dimaggio Face gav sig næstsenest fra spids og holdt senest farten godt efter et løb udvendigt på den førende. Den står til at finde til spids efter et stykke tid, og sker det, kan den føre hele vejen hjem.
Værst imod er sikkert Jägersro-kollegaen Joakim Lövgren bag 9 Remember Me D.E., som senest rundede feltet til sejr i Skive, men det så lidt svingende ud stilmæssigt opløbet ned. Denne gang står den 40 meter bedre til og behøver ikke bruge lige så mange kræfter for at finde position.
7 Never Mind’em gør tredje start for Frode Hamre, hvor den hidtil har været lidt ujævn. Den er dog stadig tidlig på kuponen, hvilket også gælder 6 Strawberry Googoo, som dog står lidt hårdt inde i løbet. Bemærk Victor Rosleff i sulkyen denne gang. Jeg nævner også 1 Jomo Cash, som kunne udfordre fra ryg på førende.


V85-5: Forbliver Lando Mearas ubesejret fra spids?

2 Feldenkrais Pal har stabiliseret sig efter kastration, og selvom det næppe bliver til føring, er den god nok til at kunne sejrsstride den tunge vej.
Jeg tror dog, den får svært ved at tage kampen op med 3 Lando Mearas, som har ti sejre i ti forsøg fra spids – en position, den er favorit til at tage hånd om. Den gik ny rekord bag vindende Mellby Jinx senest, og her bliver der igen fuld fart på.
5 Speed Change er ubesejret hos Robert Bergh og bliver uden tvivl spændende at se i dette femårsløb.
Hjemmehåbet er 7 Kungfufighting, som faktisk var aktuel til dagens hovedløb Copenhagen Cup, men hvor man valgte en lidt lettere vej i stedet. Spor syv er minus, og normalt får den svært ved at udfordre.


V85-6: Spids og slut trods spor otte?

8 Nilla Lane vandt på flot vis i årsdebuten og er gået yderligere frem med løbet i kroppen. Spor otte er alt andet end godt, men alligevel er der topchance til “spids og blomster” – blank!
Skulle 2 Staro Raili løbe op til det, hun viste i Kalmar for fire starter siden, kan hun meget vel udfordre, men formen efter en lille pause er lidt svær at bedømme. Udgangspositionen er dog optimal.
Jeg nævner også duoen 5 Geiles Leben Home (en hoppe, som var tredje i det italienske Oaks i fjor) og 10 Cosmea, som senest afgjorde et V85-løb på Jägersro fra ryg på førende.


V85-7: Svensk sejr i Copenhagen Cup?

Daniel Wäjersten gæster Charlottenlund for første gang og kan allerede inden dette storløb være kommet i vindercirklen med Lando Mearas, men uanset hvad er der god chance med 4 Kuiper.
En flot andenplads bag Don Fanucci Zet blev senest fulgt op af en stærk indsats i Finland, hvor den længe lignede vinderen (staldkammeraten Borups Victory vandt). Sidder sandsynligvis i spids og god chance!
Måske er 9 Get A Wish værste udfordre– den har i hvert fald set frygtindgydende god ud i nyt regi hos Robert Bergh. 2 Hustle Rain satte banerekord i Skive senest, hvor den efter tidlig føring havde opvisning hele vejen til sejr. Den sidder godt til og er et af flere bud bag min vinder.
3 Eldorado Jet holdt godt efter et hårdt løb senest. Den skal være endnu bedre nu, og Gocciadoro-trænede heste i denne type løb skal altid tages alvorligt.
6 Jikken med to løb i kroppen bliver spændende at følge i dette selskab. Daniel Redén ved, hvad han gør, og Örjan Kihlström i sulkyen betyder altid, at ekvipagen skal regnes med.
1 Charmy Charly AS (fjerde start i nyt regi), 5 Schampus (løb i kroppen) og 10 Macahan (nærmer sig topformen) er de øvrige deltagere i årets udgave af Copenhagen Cup!


V85-8: Kan Flemming Jensen runde omgangen af?

Ni, tolv og tolv – det er 3 Ingman Bankers startspor i de seneste tre starter. Nu gælder et langt bedre spor, og ud fra indsatsen ved sejren senest er formen også på top. Det er en hest, som Aalborg-træneren plejer at fremhæve, og regn med, at han gør det igen.
Stald Untersteiner kommer med en duo i form af 1 Sefyr Lane (far Peter kører samt forbedret uden bagsko) og 2 Blixt Lane (Johan kører selv, og her gælder løb i kroppen efter seneste sejr), og begge skal regnes tidligt.
4 Don Quijote Face sparer man at køre uden sko til en tiltænkt finale, men til gengæld gælder det første gang med vatudtræk.
Med tempo på løbet kommer 9 Koogoo Gaagaa ind i billedet til slut – værd at se op for!


Udgangskupon med favorit– modbud

V85-1: 10 Victor Flax - 2 Rauie  
V85-2: 6 Crown - 2 Four Guys Dream/3 Isla/8 Dancer Brodde/10 B A Superhero
V85-3: 2 Jay Jay Zet/6 Flight Sequence - 5 Too Cool Toulouse
V85-4: 9 Remember Me D E - 3 Dimaggio Face/7 Never Mind´em  
V85-5: 3 Lando Mearas - 2 Feldenkrais Pal/5 Speed Change
V85-6: 8 Nilla Lane - 2 Staro Raili
V85-7: 4 Kupier (blank)
V85-8: 3 Ingmar banker - 1 Sefyr Lane/2 Blixt Lane/4 Don Quijote Face/9 Koogoo Gaagaa

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring