V86 onsdag 28. januar Solvalla & Åby - "Nilsson tipper V86"

Det er onsdag, og derfor er der V86 på menuen i Sverige. I aften køres det fantastiske tv-spilleprodukt på banerne Solvalla og Åby, så de danske spillere er "næsten" på hjemmebane.

I hvert fald er de danske spillere vant til at se mange løb fra både Solvalla og Åby, kender alt til dobbelt open stretch på Åby etc.

Den svenske ekspert Anders Nilsson har kigget de otte afdelinger igennem. Herunder får du Nilssons bud på V86-spillets to første afdelinger, og resten må du ind på Bet25.dk/heste for at læse.


V86-1: Topchance direkte i comebacket!


5 Ideal Stone indledte med hele 16 sejre (!) på dansk grund. Siden har otte starter hos Johan Untersteiner resulteret i to fuldtræffere. Seneste optræden var i Malmö Stads Pris under Åbergs-aftenen, hvor han kæmpede forbilledligt og holdt til 50 meter før mål mod heste som Hankypanky Pinkman og Immortal Doc. Johan meldte dengang, at han slet ikke var på sit bedste, hvilket siger en del om hestens kapacitet. Har efterfølgende haft maveproblemer og derfor fået en længere pause, men rapporten lyder: “to banejobs, masser af træning og skal være god direkte”.

Er han på plads, kører de andre formentlig om andenpladsen. De hedeste modbud er 2 J.S.Camaro, som med garanti får en god position, 4 Västerbo M.A.S.H., som dog gav sig lidt let senest, samt 9 The Bank Account, der har gjort sig fortjent til en ny sejr. Glem heller ikke 11 Nencini, som besidder masser af kapacitet på sine gode dage.


V86-2: Runder High On Pepper til sejr?

Jeg har svært ved at se 8 High On Pepper komme tilbage til sine tidligere enorme højder, men der er stadig masser at hente i løbskarrieren. Tre sejre på fem starter over distancen, hvor de to nederlag skyldtes galop. Taktisk fejl senest på Romme, hvor man gav Karat River løbet, men farten holdt forbilledligt helt til målfototab. Han skal absolut regnes med god vinderchance – men spillet bliver interessant, hvis man spekulerer i favoritfald.

Jeg ville ikke blive overrasket, hvis staldkammeraten 3 Wellerman giver hård kamp. Derudover streger man 6 Neymar Boko og 7 Keep Gamble, hvis man vil forsøge at fælde favoritten.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring