Dagens bedste spil - Bornholm tirsdag 22. juli
22-07-2025 07:45:12Der er tirsdagsløb på "verdens mindste travbane", nemlig Bornholms Brand Park, og der er ganske gode spilleløb på plakaten. Trav24.dk har fundet dagens bedste spil frem.
Og nej, vi går ikke med 5 Asger Molar i 6. løb, hvor Nicole Marsing går efter at vinde den 12. sejr i træk på Bornholm i monté med Asger Molar. Men selvfølgelig har den stor vinderchance.
Nej, vi går med 3 Waterjet i 7. løb, som ikke har de store resultater at henvise til, men hér ligner det altså sejr.
Hvorfor? Det kan du læse herunder i et uddrag fra de tipsanalyser, som Trav24.dk er fast leverandør til Bet25 af. Og har du fået lyst til at spille på Waterjet, så kan du gøre det HER.
VINDEREN: I V4-finalen kommer 3 Waterjet til start med en ganske pauver resultatrække, men den ligner nu alligevel et oplagt vinderbud i dette løb. Den Maria B. Nielsen-trænede hest er lynhamrende hurtig fra start, og med Fanny Østervang udvendigt og Chardonnay i anden række, så ligner det gratis spids her. Gik storartet fra spids 1. juli, hvor den fik tryk hele løbet af Cash Sali, og til slut måtte bøje sig for tophesten Frøns Hjortshøj. Senest blev Waterjet kørt offensivt, og Maria B. Nielsen nægtede i to situationer at lukke hårdt betroede Cerosso ned foran sig. Så kusken må have troet på sin hest, og det ligner ”Spids og blomster!” her.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk