ODENSE FREDAG - Kjær siger Kattejammer - Elbæk siger Shadow
03-10-2025 10:00:07I mandags i Aalborg havde travtræner/topkusk/tipsekspert René Kjær og undertegnede et væddemål om en halv liter kold cola på, hvem af Jack Wee og Ihop, der ville komme først i mål.
Ihop vandt som bekendt let efter sukkerstyring af Aalborg-amatøren Karina Madsen, men nu får René Kjær mulighed for revanche i et "kvit eller dobbelt" væddemål.
I dag på Bet25 foreslår Kjær i "Kjærs Corner" 3 Kattejammer Cash i 5. løb, som er et godt hoppeløb for de 4-årige heste. Dén hest kan jeg også godt lide, og den har nu for en gang skyld et godt startspor.
Jeg tror dog mere på 1 Know Your Shadow, som vandt sporlodtrækningen, og efter min mening har gode muligheder for at føre hele løbet. Særligt hvis den kan holde 2 Kiwi Shadow og 5 Karla Di Damgård væk ind mod første sving.
Så René Kjær.... GAME ON!
Du kan spille på det nævnte løb HER.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk