Freiherr Faust ved en tidligere sejr i Aarhus med Michael Lønborg i sulkyen.
Freiherr Faust ved en tidligere sejr i Aarhus med Michael Lønborg i sulkyen.
Fotograf: Ole Hindby

AXEVALLA: Michael Lønborg-trænede Freiherr Faust vandt SuperSprint i 1.08,3

Aarhus-træner Michael Lønborg havde to heste med i SuperSprint på Axevalla Travbane denne fredag aften. Den ene vandt og den anden blev tredje.

Både Freiherr Faust og In My Way Damgård blev taget roligt fra start, og der var stadig et stykke arbejde, der skulle gøres, da man rundede ind på opløbets lige bane.

Men Freiherr Faust speedede bedst af alle i opløbet, og nåede forbi til sejr i god tid før mål med Magnus A. Djuse i sulkyen. Undervejs førende Duncan Cowan holdt andenpladsen før ligeledes godt afsluttende In My Way Damgård med Michael Lønborg selv i sulkyen.

Vindertiden 1.08,3a/1140m, men det er en tid, som ikke kommer til at figurere i nogen resultatlister, idet kun distancer på 1600m og længere tæller som officielle resultater.

Der var 75.000 SEK i førstepræmie til Freiherr Faust og 21.500 SEK til In My Way Damgård på tredjepladsen.

Senere i aften starter vinderen af Jydsk 4-årings Grand Prix - Kingston - i et rent 4-årsløb.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring