Bare Hans-sagen i udvikling - alle heste væk fra Bent Svendsens træningsliste
28-07-2025 10:08:26I torsdags var den store historie, at storhesteejeren hos Skive-træner Bent Svendsen - Hans Jacobsen - meddelte, at han havde mistet lysten til travsporten, og ville afvikle alle sine heste.
Det var Travservice.dk, som bragte nyheden, og hvis nogen troede, at det ikke var rigtigt, eller at Hans Jacobsen havde truffet en forhastet beslutning - eller noget tredje - så bakkes den nu op mandag morgen.
Her kan man nemlig se på træner Bent Svendsens træningsliste, at de mange Bare Hans-heste er fjernet fra træningslisten. Direkte link HER.
Slår man de enkelte heste op på Travinfo.dk direkte, så står de stadig opført med Bent Svendsen som træner, men Trav24.dk erfarer, at der ofte går et døgns tid, før de er væk.
På Skive-træner Bent Svendsens træningsliste står der nu kun de tre heste tilbage, som er startmeldt til løbene i Aalborg på onsdag; R K Star, I'm All In og Ramseas Statement.
Nyhederne fra Travservice kan læses eller genlæses herunder:
1) Storhesteejer stopper - LINK
2) Hans Jacobsen: Jeg har mistet interessen - LINK
3) Bent Svendsen: Det havde jeg ikke set komme! - LINK
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk