Dream Girl med masser af ejere efter sejren i Dansk Hoppe Derby 2019.
Dream Girl med masser af ejere efter sejren i Dansk Hoppe Derby 2019.
Fotograf: Burt Seeger

DH EFTERLYSER - Hesteejere der vil deltage en fokusgruppe

Dansk Hestevæddeløb har rakt ud til de danske travmedier i håbet om, at vi vil være med til at finde hesteejere, som vil medvirke i fokusgrupper.

Målsætningen er - som det står på Danskhv.dk i denne artikel - at gøre det nemmere og mere attraktivt at blive og være hesteejer.

Uddrag fra artiklen på Danskhv.dk:

Vi arbejder målrettet på at gøre det både nemmere og mere attraktivt at blive – og være – hesteejer. Men vi har brug for jer hesteejere for at nå i mål

Vejen til at blive hesteejer i væddeløbssporten kan være kompliceret – der er meget, man skal vide, og informationen kan være svær at få fat i. Det vil vi ændre. Men vi har brug for din hjælp.

Derfor inviterer vi nu til tre fokusgrupper, hvor vi stiller jer spørgsmål og dykker ned i hesteejerens rejse:
Hvordan startede det? Hvad motiverede dig? Hvad fungerede – og hvad manglede undervejs?

Vi leder efter dig, der enten

• Er ny hesteejer
• Har været væk fra sporten i en årrække men er kommet tilbage som hesteejer
• Er eneejer eller andelshaver
• Har taget initiativ til et andelsprojekt (Gerne for folk udenfor for sporten)
• Er hesteejer med få heste

Hvorfor deltage?

Fordi din erfaring kan gøre en reel forskel.
Du kan hjælpe os med at få indsigt i hele rejsen ind i hesteejerskabet – så vi kan gøre vejen nemmere, tydeligere og mere attraktiv for dem, der er nysgerrige på at blive hesteejer.

Der er information om, hvordan du melder dig til i artiklen på Danskhv.dk.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring