DH har godkendt Royal Lunden-løbsserien
15-07-2026 09:30:00Dansk Hestevæddeløb godkender ny officiel millionløbsserie. Royal Lunden skal styrke dansk opdræt og skabe nye investeringer i dansk travsport.
Med visse betingelser.
"Godkendelsen er meddelt efter en samlet sportslig vurdering og under forudsætning af, at løbsserien gennemføres på et privatfinansieret grundlag, respekterer Dansk Hestevæddeløb’s overordnede sportslige ansvar og ikke påfører Dansk Hestevæddeløb eller den samlede Dansk Hestevæddeløb økonomiske forpligtelser eller risici."
Sådan står der at læse i denne nyhed på Danskhv.dk.
Fornuftigt nok. Der står også en masse andet godt i nyheden på Dansk.dk, som selv summerer det op i nedenstående punkter. Men hop ind og læs artiklen selv - den er god at blive klogere på.
Trav24.dk kan også anbefale den "Spørgsmål & Svar" side, som Lunden har lavet. Den finder du HER.
Fakta om Royal Lunden
· Godkendt som officiel løbsserie af Dansk Hestevæddeløb.
· Udviklet og finansieret af Det Danske Travselskab (DTS).
· Omfatter hopper fra årgang 2025 efter de godkendte sportslige kvalifikationskrav.
· Første løb afvikles i 2028.
· 3-års- og 4-årsserie.
· Deltagelse sker via et Royal Lunden Card (startrettighed).
· Der udstedes 96 Royal Lunden Cards (á 20.000 kr. momsfrit, red.) – 48 til hver serie.
· Kortet er ikke knyttet til en bestemt hoppe, men til kortholderen.
· Serien afvikles med kvalifikationsløb, semifinaler og to Gr.1-finaler.
· Privatfinansieret initiativ, der tilfører sporten nye investeringer.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
