ELITLOPPET - Diva Ek vandt Finlandia Ajo - Og en lyserød billet til Elitloppet
10-05-2026 18:26:55Diva Ek var uslåelig i Finland største internationale løb, Finlandia Ajo, som blev kørt søndag eftermiddag.
Efter et løb undervejs i fjerde par udvendigt, så FLØJ Diva Ek frem i opløbet, og det var ikke engang nødvendigt at trække i snoren til det norske hovedlag.
- Jeg havde fornemmelsen, at vi nok skulle vinde alligevel. Hun er fantastisk. En champion!
Sådan sagde "gul mand" Alessandro Gocciadoro efter løbet, og på spørgsmålet, om Diva Ek også kan vinde Elitloppet, så lød det korte svar:
- Hun behøver lidt racing luck, men hvorfor ikke?
Og ja. Hvorfor ikke? Dagens sejr var mildest talt imponerende, og vindertiden 1.10,2a/1620m siger ingenting om Diva Eks formåen. Løbets to spilfavoritter Keep Asking og Gio Cash blev anden og tredje.
Alessandre Gocciadoro vandt i øvrigt også GS75-løb med Gaudi Laksmy og Celiaz.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
