Double Deceiver førte finalen i Sweden Cup fra start til mål.
Double Deceiver førte finalen i Sweden Cup fra start til mål.
Fotograf: Lars Jakobsson/TR Bild

ELITLOPPET - Double Deceiver legede Sweden Cup hjem i toptiden 1.08,8

Eneste spænding i finalen i Sweden Cup var en omstart, som gjorde et par af hestene godt varme. Blandt andet Adrian Kolgjini-trænede Savastano, som sørgede for godt tempo undervejs.

For det var Savastano og ikke Kolgjini, der bestemte tempoet i dødens på førende Double Deceiver, som dermed måtte ned i 1.07-fart både de første 500m og 1000m.

Men der var masser af kræfter sparet i opløbet alligevel, hvor Working Class Hero kom flyvende, og 100m før mål faktisk lignede vinderen. Men så fandt Örjan Kihlström en veksel mere i Daniel Redén-trænede Double Deceiver, som gik væk med to-tre længder.

Indvendigt kom Crown heldigt og dygtigt frem indvendigt til andenpladsen kort foran Working Class Hero, som dog også havde stor ære af løbet.

Vindertiden 1.08,8a/1640m vidner om en hest, som vist startede på den forkerte dag. Der var 600.000 SEK i førstepræmie til Double Deceiver, som også vandt Sweden Cup sidste år.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring