Mette Carlsen tog en trippelsejr som træner i dagens montéløb på Falster.
Mette Carlsen tog en trippelsejr som træner i dagens montéløb på Falster.
Fotograf: ND Foto

FALSTER - to ristede med det hele til Pølsemanden og trippelsejr til Mette Carlsen

Storhesteejer Kim Kærslund - også kaldet "Pølsemanden" - havde flere gode chancer ved dagens løb på Falster, og fik da også to blomsterbuketter med hjem. Trippelsejr til Mette Carlsen i dagens montéløb.

Kim Kærslund havde seks heste til start, og det blev til to sejre, to andenpladser og en fjerdeplads. Sejrene kom til Lucifer i 2. løb og Manhattan Trot i 3. løb, mens andenpladserne gik til Ice Cool Money og Pure Caviar.

I alt kørte de seks Kærslund-heste - som alle trænes af Nykøbing Falster-træner Magnus Ladegaard - 21.175 kr. ind, så det var vel en ok søndag på kontoret. Ladegaard fik undervejs i løbsdagen i øvrigt en bøde på 200 kr. med den uddybende tekst "hvid hat"...

En endnu bedre dag på kontoret havde Odense-amatøren Mette Carlsen, som selede tre heste ud i dagens montéløb - og de var et, to og tre i mål! Carlsen vandt selv med Caviar's Dream, Karina Madsen blev anden med Keeponrunning S og Camilla Munk Boeck nappede bronzen med Santadi.

12.250 kr. i samlede præmier kunne "Årets Fynbo" køre hjem til Fyn med. Det var sæsonsejr nummer 18 som træner, hvilket er flest af alle amatørtrænere på landsplan.  

De øvrige resultater kan som altid findes på Travinfo.dk - direkte link til dagens løb på Nykøbing Falster Travbane er HER.


Kim Kærslund kunne notere to sejre i protokollen denne søndag på Falster. Her er han i vindercirklen sammen med Manhattan Trot, som Aalborg-træner Jeppe Juel styrede til sejr. Foto: ND Foto

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring