FRANKRIG - Ny sejr til Eros Zola i monté
20-12-2025 20:45:12Kim Møller Kjær fra KMK Advisory ApS har en fin pensionsordning løbende rundt i Frankrig i form af Eros Zola, som lørdag nappede en ny sejr. Denne gang til 54.000 euro i førstepræmie.
54.000 euro er lige omkring 400.000 danske kroner, og Eros Zola vandt i dag lige så let som en stork snapper en frø i regnvejr.
Andet par udvendigt det mest af vejen, og så skød Alexandre Abrivard Zola Boko-sønnen af i sin sædvanlige giftige afslutning, som efterlod konkurrenterne chanceløse. Også spidshesten Fulton, som ellers havde skaffet sig nogle længders forspring ved indgangen til opløbet.
Eros Zola vandt i tiden 1.10,4/2175m, og så længe hesten holder så hysterisk form, så er det bare at starte på og tælle euro-sedlerne efterhånden som de triller ind på kontoen.
Løbet kan ses HER. Eros Zola har nummer 4 og rytteren rider i blå/rød dragt.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
