Hoppe Derby-vinder skifter træningskvarter igen
15-03-2026 08:57:23Hoppe Derby-vinderen fra 2023, Harper, skiftede fra Aarhus-træner Michael Lønborg til Skive-træner Morten Friis i starten af oktober sidste år. Men Harper nåede aldrig i løb for Friis.
Efter et rutineløb i fredags, hvor Harper galopperede for gæstekusk Jeppe Juel - og fik 10 dages meldeforbud af dommerne - så har Skive-træner Morten Friis kastet håndklædet i ringen.
- Vi kommer ikke længere med Harper, og derfor må der findes en anden fodervært til hende. Egentlig ville jeg nok anbefale at Harper starter en ny karriere op, nemlig i avlsboksen, men det er jo ikke noget, jeg skal blande mig i, lyder det fra Skive-træneren, som er på vej til Charlottenlund Travbane med to gode chancer i transporten.
Således har Team Friis givet de to startheste Hokita og Le Mans følgende skudsmål med på vejen på deres facebookside, som du finder HER.
3. løb – nr. 2 Le Mans
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
