ITALIEN: Danskopdrættede Letsgetrdytorumble vandt på toptiden 1.13,1
05-06-2025 18:22:34Helgafell-hoppen Letsgetrdytorumble vandt torsdag eftermiddag i Taranto i toptiden 1.13,1a/1600m. Dermed er den Stutteri Hancock-opdrættede hest den hurtigste i den danske L-årgang.
Og ja, det er lidt "ananas i egen juice", for ejeren af Stutteri Hancock og Trav24.dk er samme person - nemlig undertegnede - men hvis ikke man må skrive om den hurtigste hest i årgangen, såååå....
Efter en rolig start, så avancerede Letsgetrdytorumble successivt fremad for kusken Gaetano Di Nardo, og var i spids rundt sidste sving. Sidenhen blev angrebet fra spilfavoritten Gengis Khan Glory sikkert afvist, og Letsgetrdytorumble vandt med en lille længdes penge.
Det var Letsgetrdytorumbles femte sejr i Italien.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk