Drone-optagelse fra opløbet i årets Lotteriløb.
Drone-optagelse fra opløbet i årets Lotteriløb.

ITALIEN - "Gul mand" vandt Lotteriløbet for fjerde gang på seks år

Dog ikke med Alessandro Gocciadoro selv i sulkyen, idet han havde hyret den dygtige catchdriver Andrea Guzzinati til at køre Free Time Jepson.

Og det har Gocciadoro sikkert ikke fortrudt, for det blev til sikker sejr. Free Time Jepson blev taget roligt fra start, og sad langt nede undervejs, mens startkanonen Dubhe Prav tog spids med Santo Mollo i sulkyen.

Always Ek med svenske Magnus A. Djuse kom frem i dødens efter 500m, og to af de andre hårdt betroede heste, Frank Gio og Cobra Killer Gar, sad i hhv. andet og tredje par udvendigt.

Med 700m til mål, så sendte Andrea Guzzinati sin Face Time Bourbon-søn Free Time Jepson i angreb, og han fik Frank Gio ud foran sig, og havde dermed lidt trækhjælp rundt sidste sving.

Ned gennem opløbet speedede Free Time Jepson dog let forbi sin værste konkurrent, og sejren blev meget sikker. Frank Gio blev anden og storoutsideren Ernesto Spritz blev tredje på en god afslutning.

Vindertiden blev 1.10,9a/1600m.  

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring