Der var stor jubel i vindercirklen efter A Fair Day havde vundet Kalmarsundspokalen.
Der var stor jubel i vindercirklen efter A Fair Day havde vundet Kalmarsundspokalen.
Fotograf: Mikael Rosenquist/TR Bild

KALMAR: Sejr til hjemmebane-favoritten A Fair Day

Spids og slut. Sådan forventede mange eksperter, at Kalmarsundspokalen skulle afvikles. Og sådan blev det! Storfavoritten A Fair Day vandt let i 1.09,1a/1640m.

Der var reelt kun kamp om spidsen i 100-150m, men så opgav Magnus A. Djuse at komme til spids med danskopdrættede Hustle Rain, som måtte tage til takke med dødens. Derfra gik den i øvrigt rigtig godt i tiden 1.09,3 som femte.

A Fair Day åbnede de første 500m i 1.08,5 med sin vante kusk Oscar Ginman i sulkyen. Herefter fik Ginman lov til at dæmpe til 1.10,9 den første kilometer, og så var der selvfølgelig masser at skyde med til slut.

Det var også nødvendigt, for langt ude i banen kom Mister Hercules flyvende med Örjan Kihlström, og med et bedre startspor end otte, så kunne Mister Hercules måske have udfordret lidt mere om sejren.

Karat River med Johan Untersteiner blev tredje, og danskejede B A Superhero blev nummer syv efter et ellers helt optimalt løb i ryg på A Fair Day. B A Superhero måtte slippe ryggen de sidste 100m, og i en tæt afgørelse blev det altså til syvendepladsen, dog i den pæne tid 1.09,4.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring