Ejer Mikkel Hove og oppasser Cecilie Juul får taget vinderfoto af Burt Seeger efter sejren.
Ejer Mikkel Hove og oppasser Cecilie Juul får taget vinderfoto af Burt Seeger efter sejren.
Fotograf: Skærmbillede fra Bet25 Live

LUNDEN - Monterey Market vandt Dansk Hoppe Kriterium let fra spids

Der var på forhånd megen snak om Meera Wynn og Magda som favoritter frem mod Dansk Hoppe Kriterium. Men det blev starthurtige Monterey Market der vandt.

Og det gjorde den Steen Juul-trænede Monterey Market efter devisen "Spids og slut!". Det unge stjernefrø Patrick Larsen sendte resolut Googoo Gaagaa-hoppen til spids, og der blev holdt 1.13-tempo både efter 500m og 1000m.

Frem udvendigt kom favoritten Meera Wynn med Victor Rosleff, men den blev aldrig sejrsfarlig, og galopperede som slået med 50m til mål. Anden blev i stedet Magda, som undervejs havde siddet i ryg på Monterey Market, og afsluttede ok i opløbet.

Tredjepladsen gik til Lindhardt Jensen-trænede My Dear Hyrdehøj, som trods startspor otte alligevel kunne gå frem til lidt overraskende tredjeplads.

Vindertiden 1.13,2a/2000m.

Førstepræmien var flotte 306.000 kr. inkl. Præmiechancen.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring