Morten Juul-trænede L O C vandt i ny dansk rekord med Jeppe Juel i sulkyen til stor glæde for ejeren Jørgen Jensen.
Morten Juul-trænede L O C vandt i ny dansk rekord med Jeppe Juel i sulkyen til stor glæde for ejeren Jørgen Jensen.
Fotograf: Burt Seeger

LUNDEN søndag - Dansk rekord af L O C - Nye sejre til Ømarks og Melins sejrsmaskiner

Morten Juul-trænede L O C vandt det traditionsrige Nationalløb i tiden 1.14,5/2000m med Jeppe Juel i sulkyen. Det var lig med ny dansk rekord for 3-årige hingste/vallakker på denne distance med voltestart.

De tidligere rekorder havde Complete og And Here I Am, og de var sat helt tilbage i hhv. 2017 og 2015 - begge med tiden 1.14,7.

L O C fik ingenting foræret undervejs, idet den måtte gå udvendigt på førende Lemmy med Steen Juul, som dog blev et let bytte i opløbet, hvor Jeppe Juel havde helt styr på tingene.

Fra løbsdagen på Lunden denne søndag bemærkede vi i øvrigt....

...at Justgivemeareason med Morten Friis nappede sæsonens 12. sejr, og dermed bragte sig op på førstepladsen i kampen om at blive årets sejrshest på landsplan.

...at denne føring dog kun holdt til dagens 9. løb, hvor Tour Eiffel slog kontra, da den vandt dagens montéløb til Tarok-odds, og dermed scorede 2025's 13. vinderbuket.

...at Team Lunden-hesten Leicester ikke havde noget racing luck overhovedet, og gik over mål med mange kræfter sparet i sit løb. Der var mødt mange Leicester-medejere op med nissehuer på, og de fik taget fællesfoto med deres hest efter løbet.

...at Lunden-amatøren Søren Kolberg fremviste en meget fin 2-åring i prøveløbet, nemlig en lillesøster til Katoki, som hedder Medaljon. Kom hjem i 1.18,4/2020m, og vinder første gang den starter.  

...at Nykøbing Falster-træner Anders F. Jensen havde en fin dag på Lunden med to sejre. Leaveitto B P Hegn vandt med træneren selv i sulkyen, mens Kaja Bat sejrede for Kamilla Plambech efter en forrygende afslutning helt ude ved hegnet.

...at Loaded Olle med René Kjær galopperede en stensikker sejr væk i opløbet i 5. løb. I stedet vandt Cassius Crown med Iver Jessen løbet.

...at Levelup S virkelig er en flyvemaskine, og den vekslede hele feltet i opløbet med laaaange skridt ude i fjerde spor. NØJ, dén er lækker!

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring