Maximus Mosebo - Årets første vinder af 2-årsløb i Danmark
03-08-2025 15:35:10Handlet i sidste weekend, bestod dyrlægetjek mandag, meldt til start tirsdag og vandt søndag. Sådan har ugen været for 2-årige Maximus Mosebo.
Sejren kom i hus via et løb i andet par udvendigt undervejs, og angreb over de sidste 500m. Lige da kusken René Kjær satte angrebet ind, så brød Maximus Mosebo et par spor ud i banen, men undgik galop, og kom på ret spor igen.
På vej ind på opløbets lige bane, tvivlede Maximus Mosebo også lidt på tingene, men da først det gik ligeud igen, så fløj Dominion Beach-sønnen frem, og speedede let forbi førende Monterey Market og Gordon Dahl-kørte Mali.
Vindertiden 1.20,4a/2000m. Der var 15.000 kr. i førstepræmie.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk