SVERIGE - To danske opdræt vandt i Halmstad og på Färjestad
25-08-2026 10:00:00De danske opdræt gør det godt rundt omkring, og mandag aften var ingen undtagelse. Her blev det nemlig til sejre i Halmstad og på Färjestad.
I Halmstad vandt Stutteri Peak-hesten Le Peak på en god afslutning i tiden 1.15,2/2160m. Joakim Lövgren sad i sulkyen bag Bvlgari Peak-sønnen, som tjente 35.000 SEK ved sejren.
På Färjestad vandt Karsten Jungersen-opdrættede Marius May ganske let i tiden 1.15,0a/2140m. Der var langt ned til andenhesten, og lillebroren til Kalle May viser takter til at blive en rigtig god hest. Trænes af danske Kim Pedersen, og fik 35.000 SEK for sejren.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
