ODENSE - Se torsdagens to Fremvisningsløb her på Trav24.dk
03-04-2026 09:28:45Skærtorsdag i Odense blev der traditionen tro kørt Fremvisningsløb, og her havde Odense-træner Martin Hansen vanen tro mange heste ude.
Martin Hansen er jo kendt i travsporten som en vaskeægte "unghestespecialist", og det er de seneste år blevet en tradition, at Hansen inviterer hesteejere på helstegt pattegris med tilbehør nede i sin stald på løbsdagen i Påsken, hvor fremvisningsløbene køres.
I år havde Martin Hansen 12 af de 14 deltagere på 2-år med i løbet samt de to 3-årige heste, som også var med. Så alt i alt 14 af de 16 heste, der var med i de to fremvisningsløb.
Ganske imponerende. Imponerende er det også, at Hansen på en travl dag havde åndsnærværelse nok til også at sørge for at få videooptaget de to fremvisningsløb.
Undertegnede har fået dem tilsendt, fordi jeg havde et opdræt med i det første fremvisningsløb, og jeg har fået lov at dele videoerne med læserne her på Trav24.dk. Dejligt for løbene var jo ikke en del af Bet25 Live-udsendelsen torsdag.
Første fremvisningsløb - se det her:
Andet fremvisningsløb - se det her:
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
