Podcast med "breaking news" - Point Of Perfect til Aalborg-træner Flemming Jensen
02-10-2025 17:24:05Podcasten "Rent Trav" med Anders Stoffer som redaktør, kunne torsdag eftermiddag offentliggøre, at elitehesten Point Of Perfect er skiftet fra Solvalla-træner Mattias Djuse til Aalborg-træner Flemming Jensen.
Rent faktisk hørte Trav24.dk rygterne tidligt søndag morgen fra en kilde i Nordjylland, at Flemming Jensen havde fået en hurtigklassetraver med hjem fra Åby i Göteborg i forbindelse med starten med Glorius Rain. Og Travinfo.dk kunne så i dag fortælle, at det drejede sig om Point Of Perfect.
Point Of Perfect nærmer sig 3 mio. kr. i præmiesum med hastige skridt, og var jo i træning hos Bo Westergaard - og en kort periode hos netop Flemming Jensen faktisk - før den gik til Sverige, hvor den ud over Mattias Djuse faktisk også har været i træning hos Ulrika Wällstedt og Jonas Eriksson.
Spændende tilskud til den danske hurtigklasse, hvor Aalborg-træner Flemming Jensen efterhånden kan lave et helt Liga 1-løb med egentrænede heste....
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk