RUTINELØB - Derby-toeren King Legend fin i rutineløb på Lunden
05-04-2026 15:25:56De store kanoner bliver så småt trukket ud af stalden, og denne søndag på Lunden var det tid til, at sidste års Derby-toer King Legend skulle ud at luftes.
Det blev den Magnus Ladegaard-trænede hest i et rutineløb, hvor man efter en rolig første kilometer i 1.20-fart for alvor skruede tempoet op den sidste kilometer.
Undertegnede håndklokkede King Legend til 1.12,9 den sidste kilometer med 1.11,4 de sidste 500m. Det passer udmærket med totaltiden 1.16,6/2000m.
King Legend så kanonfin ud i stilen, og jf. oplysninger på Bet25 Live fra studievært Steen Madsen, så har træner Magnus Ladegaard kig på et stayerløb på Kalmar Travbane d. 24. april.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
