Til venstre vinder Mellby Narrow, mens Wise Guy med Örjan Kihlström galopperer i mål.
Til venstre vinder Mellby Narrow, mens Wise Guy med Örjan Kihlström galopperer i mål.
Fotograf: Jägersro Travbanes facebookside

SVENSK DERBY - Outsideren Mellby Narrow vandt - Målgalop for Wise Guy

Der var stor dramatik i Svensk Trav Derby. Første startforsøg blev kaldt tilbage efter 4-500m, fordi Adrian Kolgjini røg af sulkyen bag Ejnar Face. Målgalop for danskejede og -opdrættede Wise Guy i gyldigt løb.

Det kostede formentlig sejren, at Panamera Racing-opdrættede og Costa Stable ApS-ejede Wise Guy galopperede med 75m af løbet kort efter at kusken Örjan Kihlström trak ørehætten.

I stedet gik sejren til storoutsideren Mellby Narrow, som undervejs havde fået det perfekte løb i ryg på førende Golden Kronos undervejs, og kom ud nede på sidste hjørne. Speedede godt i opløbet, men det er nok tvivlsomt, om Mellby Narrow var nået frem til Wise Guy, hvis denne havde holdt sig i trav.

Undertegnede tror det ikke, for det var trods alt Örjan Kihlström, der sad i sulkyen - og han plejer ikke at lade sig passere, når han er forrest i et tæt opløb.

Nu blev det i stedet Derbysejr til Mellby Narrow med Magnus A. Djuse i sulkyen. Golden Kronos blev nummer to for Johan Untersteiner og Carros First King blev tredje for Björn Goop. Det var netop Carros First King, som startede kædereaktionen, som medførte omstart første gang løbet skulle gå. 

Vindertiden blev 1.11,6a/2640m. Vinderoddset 31,36. Førstepræmien var 4.000.000 SEK inkl. Præmiechancen.

------------------------- 

Svensk Hoppe Derby gav sejr Stefan P. Pettersson-trænede Medidate for Mats E. Djuse foran Nyharajah, som var tapper fra spids, og med Jiovanha Falkone på tredjepladsen. Her var der heller ingen dansk succes, idet Peggy Boko galopperede fra start og Sassy But Classy løb sig træt i dødens.

------------------------- 

K.G. Bertmarks Minne blev også noget bras set med danske øjne. Koogoo Gaagaa havnede i dødens og blev træt derfra. Danskregistrerede J C med Roy Atle Ruud Nielsen blev nummer tre. Vandt gjorde Johan Untersteiner-trænede Global Futurity med Peter Arnqvist i sulkyen.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring