La Chris vandt en sikker sejr på Jägersro Travbane onsdag aften.
La Chris vandt en sikker sejr på Jägersro Travbane onsdag aften.
Fotograf: Målfoto fra Travsport.se

SVERIGE - La Chris vandt igen i Sverige - Stort Joakim Lövgren-show

Danskopdrættede La Chris vandt en flot sejr i et V86-løb på Jägersro med Tyler Mifsud i sulkyen. Hjemmebanetræneren Joakim Lövgren vandt hele fem løb.

Den sorte Laughing Stock-søn La Chris er opdrættet af Lars & Christine Jensen på Fyn, og det er stadig Lars Jensen, der står som ejer af hesten, der trænes af Jägersro-træner Joakim Lövgren. Og den kvikke læser har nok allerede luret, at navnet på hesten er en kombination af opdrætternes navne.

Der var aldrig fare på færde for La Chris, som førte fra start til mål, og vandt meget sikkert i tiden 1.14,2/2140m. Førstepræmie 60.000 SEK.

Joakim Lövgren nappede hele fem sejre denne onsdag aften på hjemmebanen. Ud over La Chris, så blev det til sejre til Reidar Di Quattro, Ichiro d'Arc, Under Armour og Black Fire. Lövgren kørte selv to af vinderne, mens jockey Tyler Mifsud vandt tre løb.

Sejren til La Chris kan ses eller genses HER

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring