SVERIGE - Sejr til Wise Guy i sæsondebuten - matches nu mod Kongepokalen
28-03-2026 16:45:11Danskejede og -opdrættede Wise Guy fik en sæsondebut helt efter planen, da det blev til sejr i et Margareta-løb på hovedstadsbanen Solvalla.
Örjan Kihlström kørte et helt optimalt løb. Var godt med fra start, og kunne overtage spidsen fra superoutsideren Gangster Vendil efter godt 600m.
Første kilometer i 1.12,5 og farten blev holdt jævnt resten af løbet. Kihlström sad udelukkende og kiggede langt efter løbets medfavorit Pure Count, men dén fik en elendig start, fordi den skulle på toilet frem mod startafgang, og sad langt nede undervejs.
Det var faktisk kun de sidste 200m at Wise Guy blev bedt om at finde topfarten, og den forsvarede sig sikkert hele vejen ind i mål til sejr foran Pure Count, som afsluttede fremragende ude i banen og førnævnte Gangster Vendil, som fik max uddeling fra ryggen på Wise Guy, som den lige knapt kunne holde ned gennem lige bane.
Vindertiden for Wise Guy blev 1.12,7a/2140m. Vinderoddset lave 2,04. Førstepræmie 300.000 SEK.
Wise Guy matches nu mod prøverne til Kongepokalen - med den korrekte betegnelse Konung Gustav 5. Pokal - på Åby Travet mandag 20. april.
Løbet kan ses eller genses HER.
Gå til forsiden: www.trav24.dk
Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
