Googoo Gaagaa-sønnen Keep Go Gaga tog sin femte sejr på stribe i Sverige.
Googoo Gaagaa-sønnen Keep Go Gaga tog sin femte sejr på stribe i Sverige.
Fotograf: Skærmbillede fra Travsport.se

SVERIGE - "Stakit" til danskopdrættede Keep Go Gaga

Bo Jondahl-opdrættede Keep Go Gaga bliver bare ved med at vinde i Sverige. Søndag eftermiddag nappede Googoo Gaagaa-sønnen sin femte sejr på stribe.

Denne gang vandt Keep Go Gaga på Dannero-banen, hvor Keep Go Gaga ligesom ved to af de tidligere sejre havde topkusken Örjan Kihlström i sulkyen. Keep Go Gaga havnede i dødens efter 500m, men pressede sig til spids inden sidste sving.

Mon's Daybreak og særligt Sign Of Times blev lidt "næsvise" til slut, så vandt Keep Go Gaga ganske sikkert til slut, som det også fremgår af målfotoet herover.

Vindertiden flotte 1.12,9a/2140m og der var 100.000 SEK i førstepræmie. Totalt i karrieren har Keep Go Gaga vundet seks gange i otte starter, og har tjent 329.328 SEK.

Selvom Keep Go Gaga starter med K, så er den ikke dansk, men svensk, og er jf. oplysningerne på Travsport.se stadig anmeldt i det svenske Derby.

Tillykke med "stakittet" ønsker Trav24.dk til opdrætter Bo Jondahl. Det er ikke hverdagskost, at en danskopdrættet hest napper fem sejre i træk hinsidan!

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring