Et udsnit af Team Lunden-hesten Leicesters mange ejere.
Et udsnit af Team Lunden-hesten Leicesters mange ejere.
Fotograf: Burt Seeger

TEAM LUNDEN-hesten Leicester skal snart sælges - Sandre vil gerne beholde

Team Lunden-hesten og Derby-deltageren Leicester skal jf. anpartsstaldens vedtægter sælges kort efter projektets afslutning 30. september.

Sådan er det med anpartsheste. Man kan jo ikke tvinge nogen til at "være med i baghånd", så derfor skal anpartsprojektet afsluttes med salg af hesten på internetauktion, og så er det op til køber, hvad der skal ske med hesten.

Leicesters nuværende træner Sandre Kristoffersen vil meget gerne beholde hesten i stalden, og har på Team Lundens facebookside lavet et oplæg/forslag til det kommende setup.

I opslaget skriver Lunden-træneren blandt andet:
 

Hej med jer alle 

Først vil jeg gerne sige tusind tak til jer alle, som har været med i Leicester – og til jer, som stadig har lyst til at være med. I har alle været med til at gøre det til en kæmpe succes.

I var en stor del af, at søndagen føltes lidt som “gamle dage” på Lunden på en Derby-dag. Det skal I have en kæmpe tak for! 

Vi vil rigtig gerne beholde Leicester i stalden efter den 30/9 

Der er dog en del ting, der skal falde på plads:

1. Vi skal købe ham hjem for mellem 100.000 og 350.000 kr.

2. Det bliver ikke helt samme koncept som nu, da Leicester under alle omstændigheder skal på auktion igen, og han derfor ikke længere vil være en Lunden-hest.

Jeg har lavet et udkast til, hvordan det nye koncept kan se ud, enten med 30 eller 50 anparter, alt efter hvor mange der har lyst til at være med.

Indskud: 5.000–10.000 kr. pr. anpart
(afhængigt af, hvad købsprisen ender på)

Månedlig betaling: Ca. 350–750 kr. pr. måned
(afhængigt af om vi ender med 30 eller 50 anparter)

Løbetid: 1/10-2026 – 1/10-2028
Herefter auktion.

Hvis I er interesserede i at være med videre, så kontakt mig meget gerne på:

E-mail: Jskristoffersen@gmail.com
Mobil: 31 18 10 80

Så sender jeg alle informationerne på mail, så I kan læse det hele grundigt igennem.

Vi håber meget, at I har lyst til at være med på næste kapitel med Leicester. 

Mvh.
Sandre Kristoffersen og Nicolaj Andersen/ SK Racing

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 
Ovenstående er bragt i fuld forståelse og enighed med træner Sandre Kristoffersen.

Gå til forsiden: www.trav24.dk

Oprettet af: Jesper Elbæk, Redaktør info@trav24.dk
Annonce:

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: info@trav24.dk
Copyright 2024, Trav24.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring